Mogens Eggemann hedder jeg. Uddannet fysioterapeut fra Professionshøjskolen Metropol 2014. Før jeg uddannede mig til fysioterapeut, havde jeg en 17 år lang, fantastisk karriere som danser/sanger/spiller i showbusiness inden for teater, film og TV. Jeg har arbejdet på produktioner i Danmark, Sverige, Tyskland og Spanien. De seneste 10 år har jeg medvirket i musicalen Cabaret i Berlin og spiller stadig om sommeren, når det passer ind i mit program. Før jeg tog min uddannelse som musicalperformer i Göteborg 1997, læste jeg en cand. scient. i idræt på Syddansk Universitet. Siden 1993 har jeg fungeret som sportsmassør i forskellige sammenhænge.